HØJRE

Martin Ågerup fra Cepos havde i sidste weekend i 180Grader en fremragende klumme med den provokerende titel ”Rend mig i ytringsfriheden”. Han synes det er underligt, at borgerlige meningsdannere og politikere snakker så meget om ytringsfrihed, når basale frihedsrettigheder som ejendomsret og aftalefrihed er under langt større pres fra lovgiverne. Jeg er fuldstændig enig.

Klummen har vakt en del debat, og i dag har Katrine Winkel Holm ligeledes en klumme i 180Grader som svar på Martin Ågerups, ”Cepos-direktørens foragt for ytringsfriheden”.

Den megen snak om ytringsfrihed udspringer naturligvis af muhammedkrisen og de efterfølgende optøjer og dødstrusler mod Jyllands-Posten og tegnerne. Ingen fornuftige borgerlige vil bagatellisere disse begivenheder – og det synes jeg heller ikke at Martin Ågerup gør. Selvfølgelig udgør truslerne et pres på ytringsfriheden, og selvfølgelig skal dette bekæmpes.

Pointen er, at der ikke er et politisk pres på ytringsfriheden, ligesom der i høj grad er på ejendomsret og aftalefrihed. Hele folketinget har bakket op om Jyllands-Postens ret til at trykke muhammedtegningerne. Ingen har argumenteret for at Jyllands-Posten og tegnerne skulle straffes – ikke engang utålelige islamleflere som Thøger Seidenfaden og Uffe Elleman-Jensen, selv om de har været ved at slå knuder på sig selv for at formulere det uden at støde muslimernes følelser.

At tegnerne alligevel er truede på deres liv, er et symptom på et meget mere alvorligt problem: At 40 år med forsørgerstatens røveri af produktive menneskers ejendom og rundhåndede støtte til en asocial og destruktiv livsstil efterhånden har skabt et så stort antal voldelige sociopater, at retsstaten mere eller mindre er brudt sammen under presset.

Voldelige forbrydere har taget magten, og politiet og retssystemet kan ikke løse problemet. Det har sådan set ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Muhammedtegnerne er truede på livet, fordi de har brugt deres ytringsfrihed - Andre er truede på livet fordi de på uheldig vis er kommet i vejen for en kriminel bande, har nægtet at betale en ”dummebøde” eller lignende. Og det hele peger tilbage på forsøgerstaten. Opgøret med de voldelige kriminelle - islamister eller ej - kræver et opgør med forsørgerstaten og en genindførelse af ejendomsret og aftalefrihed. Derfor er disse friheder vigtigere at forsvare.

Som kommentatoren på 180Graders debat Jan Daniel Andersen skriver: “….I min verden kaldes det “Root cause analysis” og går ud på at løse problemet fremfor symptomerne. Velfærdsstaten udvikler sig i retning af totalitarisme, og hvis vi ikke stopper/begrænser den, kan vi ligeså godt acceptere sharia. Der er ingen pointe i at vælge imellem to onder….“.

Jeg er enig. Jeg er lige så bange for Mette Frederiksen og Villy Søvndal, som jeg er for Abdul Wahid Pedersen og Asmaa Abdol-Hamid.

Hahaha… De her broken window fallacy-diskussioner er altså sjove.

Norske virksomheder er ifølge Politiken begyndt at rekruttere danske kvinder til deres bestyrelser, for at opfylde kravet om 40% kvindelige bestyrelsesmedlemmer. En af dem er Helle Trap Friis.

“Helle Trap Friis har det også ganske glimrende med at være kvoteret ind i jobbet og vil i den grad anbefale bestyrelsesarbejde til andre kønsfæller.”

»At være bestyrelsesmedlem er et enormt spændende strategisk arbejde, hvor man får lov at være visionær og slippe for hverdagens fnidderfnadder. Det er sjovt. Jeg sammenligner det med at rygcrawle, man ligger der og svæver på ryggen«, siger hun.“

Tillykke, Helle Trap Friis, med at statens konfiskation af andre menneskers private ejendom har givet dig lejlighed til at realisere dig selv helt gratis.

Men hvad var nu lige argumentet for at kønskvotering er en god ide? Nåh ja - du synes at bestyrelsesarbejde er sjovt.

Ifølge Politiken vil Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen nu fratage meget tynde mennesker deres grundlæggende frihedsrettigheder. De skal ikke længere skal have lov til frit at vælge deres erhverv, idet man vil forbyde dem at arbejde som modeller.

Venstres Birgitte Josefsen kan heller ikke lide tynde mennesker, men vil dog ikke lovgive på nuværende tidspunkt. Modebranchen skal i stedet have mulighed for at leve op til et etisk charter - Hvis de ikke makker ret, vil Venstre overveje lovgivning.

Denne fremgangsmåde lyder bekendt. Det var samme svar Bendt Bendtsen gav i forbindelse med overvejelserne om kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Forskellen på regeringen og venstrefløjen kan koges ned til følgende:

- Venstrefløjen vil med vold og magt gennemtvinge deres vanvittige kollektivistiske ideer uden nogensomhelst respekt for privat ejendomsret og personlig frihed.

- Regeringen vil helst forsøge at indgå en “frivillig” aftale, inden de med vold og magt gennemtvinger deres vanvittige kollektivistiske ideer uden nogensomhelst respekt for privat ejendomsret og personlig frihed.

Jeg brækker mig! (og det er ikke fordi jeg har fået anoreksi af at blive konfronteret med tynde mennesker)

“Herregud, hvad fanden. Så har de vel en forsikring“. Sådan lyder kommentaren til de autonomes afbrænding af tilfældige menneskers biler, fra rektor ved Forfatterskolen i København Hans Otto Jørgensen, som også brillerer med følgende guldkorn: “Bilafbrændingerne er ikke vold. Det går jo ikke ud over nogen.” Læs artiklen i 180grader.

Jeg har ikke ord til at beskrive, hvor meget jeg foragter denne mand, så det vil jeg lade ligge.

Jeg vil blot pointere, at idioten er et klasseeksempel på, at en tilværelse som parasit ødelægger forståelsen for, hvordan værdier skabes. Det er grotesk, at en mand på 53 år ikke forstår, at værdien af en bil er et resultat af ejerens arbejdsindsats og afsavn gennem mange måneder/år - og at afbrænding af bilen således er et angreb på ejerens frihed? Ingen selvforsørgende mennesker kan have et så forkvaklet forhold til værdiskabelse og ejendomsret. Det kan derimod en professionel snylter, som i 20 år har haft snablen nede i statskassen.

Øv, Iben Hjejle har næsten ødelagt min fornøjelse ved tv-serien Klovn.

Jeg kom af vanvare til at se noget af award showet “Boogie Prisen” på DR1 her til aften, selv om jeg vist ikke længere tilhører målgruppen for ungdomsprogrammer. Klovn vandt en pris, og Iben Hjejle sagde i sin takketale (citeret frit efter hukommelsen): “Husk at købe økologisk, og husk at stemme langt til venstre for midten, når i får stemmeret”.

Så bliver det vist ikke meget mere plat. Hold kæft hvor er jeg træt af den slags socialistiske tågehorn, som ustandselig popper frem i medierne med en eller anden tåbelig one-liner, og derefter forsvinder igen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken tankevirksomhed - om nogen - der ligger bag disse kendte menneskers venstreorienterede holdninger. Mon Iben Hjejle er klar over, at SF og Enhedslisten stadig har folketingsmedlemmer, som har støttet de kommunistiske diktaturer i Østeuropa og Sovjetunionen, og som mig bekendt ikke efterfølgende har taget afstand herfra (SF har desuden et folketingsmedlem, som har udtrykt støtte til terror, men det er en anden historie).

Hvad er det, der er så tiltalende ved det system, som SF og Enhedslisten vil indføre i Danmark? Er det den materielle fattigdom, den massive forurening fra forældede og dårligt vedligeholdte kraftværker og fabrikker, den dårlige sundhedstilstand, statens indblanding i private forhold, stikkeriet, undertrykkelsen af den frie tanke eller forfølgelse og massemord på systemkritikere? Eller er det efter devisen: “Communism has only killed 100 million people. Let’s give it another chance.”

180grader kan idag berette, at Hillerød Kommune vil ekspropriere en landbrugsejendom for kr. 2,9 mio., lokalplanlægge og udstykke den, og derefter sælge grundene, som kan indbringe ca. det 10-dobbelte.

Indledningsvist vil jeg tilslutte mig de mange forargede kommentarer til artiklen. For det første skal en kommune ikke ekspropriere privat ejendom for at udstykke parcelhusgrunde. For det andet er det naturligvis forkasteligt at familien, som ejer jorden, sandsynligvis kun får en erstatning på ca. en tiendedel af det beløb, som de er blevet tilbudt af en privat ejendomsudvikler.

Ikke desto mindre vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om denne familie i virkeligheden er værre stillet end alle andre ejere af jord i landzone. (idet jeg ser bort fra den følelsesmæssige side af sagen, og fokuserer på det økonomiske). Jeg går ud fra, at den erstatning, som familien får, svarer til ejendommens værdi som landbrugsjord. Den pris på kr. 26 mio., som familien havde sat næsen op efter, er jo opstået ved, at kommunens embedsmænd og politikere i al deres visdom har udpeget lige nøjagtig denne grund som genstand for deres detailplanlægning af andre menneskers tilværelse. Hvis familiens nabo ejer en tilsvarende ejendom, som ikke indgår i kommunens planlægning, vil denne ejendom jo også kun være kr. 2,9 mio. værd.

Realiteten er jo, at staten har eksproprieret al jord i Danmark, som ikke er lokalplanlagt - og det endda uden erstatning til ejerne. For hvad er ejendomsretten til et stykke jord egentlig værd, hvis man ikke må bygge et hus på jorden?

Kommunerne udvælger nogle bestemte grunde til udstykning - grunde som oftest tilfældigvis ejes af kommunen selv (hvis ikke, så eksproprierer de dem åbenbart!). Disse grunde er alt for få til at tilfredsstille efterspørgslen, hvorfor prisen for en byggegrund nogle steder nærmer sig en 50-dobling i forhold til prisen for fuldstændig identisk jord, som ikke er lokalplanlagt. De få heldige jordejere forgyldes (oftest kommunerne selv), boligkøberne betaler groteske overpriser for en parcelhusgrund på 800 kvm., og de mange ejere af jord i landzone må ikke udnytte deres jord til byggeri, selv om efterspørgslen måtte være tilstede, og har således i realiteten ikke ejendomsret til deres jord.

Endnu engang må det vist blot konstateres, at ejendomsretten i Danmark er udhulet i en grad, så der kun er en tom skal af symbolsk værdi tilbage (jf. rygeloven, den sandsynligvis kommende lov om kvindelig repræsentation i bestyrelser osv. osv.).

P3’s radioavis kunne i lørdags meddele, at flere og flere danskere søger professionel hjælp til at tøjle temperamentet. “Vores velstand vokser, men det samme gør vores vrede. Det moderne liv får flere danskere til at søge hjælp til at kontrollere deres arrigskab“, hedder det. Sociolog Emilia van Hauen er naturligvis klar med en forklaring på fænomenet: “Vi lever i et meget individualiseret samfund, hvor selvrealisering er det vigtigste projekt vi har. Derfor er venlighed det sidste vi tænker på, hvis vi f.eks. sidder fast i en bilkø“.

Jeg ved ikke hvad sociologer lægger i begrebet individualisering, men i mine ører lød det som om, at statsradiofoniens genier problematiserede velstand og individualisme. Det kræver en kort kommentar:

Gammeldags dyder som køkultur, hjælpsomhed og venlighed overfor fremmede er ikke forsvundet på grund af ”individualiseringen”, men derimod fordi forsøgerstaten igennem mange år har suget den sidste rest af værdighed og rationalitet ud af en stor gruppe danskere, og forvandlet dem til voksne babyer, som ikke kan håndtere den mindste forhindring for øjeblikkelig behovstilfredsstillelse på en nogenlunde civiliseret måde. I stedet skriger og skråler de, som de umodne børn de er. I velstående individualistiske samfund kommer folk ikke op at slås på grund af en bilkø - det er uværdigt og irrationelt.

Så er alle sæsoner af South Park tilgængelige på www.southparkstudios.com. De nyeste episoder bliver tilgængelige 1 måned efter, at de er vist første gang på Comedy Central i USA.

Det er helt gratis - der er blot indlagt små reklamepauser.

Længe leve kapitalismen.

Ifølge 180grader vil Bendt Bendtsen nu også have flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Bendt Bendtsen mener, at det for eksempel kan ske gennem et kodeks for god selskabsledelse, som pålægger virksomhederne at forklare sig for offentligheden og aktionærerne, hvis de ikke efterlever politikernes anbefalinger. Han vil dog ikke indføre kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Altså en underlig mellemløsning, som ikke vil ændre noget som helst, udover yderligere at besværliggøre livet for de produktive mennesker, som forsørger Bendt Bendtsen og de 178 andre parasitter på Christiansborg, samt yderligere en million arbejdssky bumser.

Bendt Bendtsen aner ikke hvilket ben han skal stå på i denne sag. På den ene side har han som gammel konservativ en tåget erindring om at direkte statslig indblanding i private virksomheders ansættelsesforhold er noget skidt - uden at han helt kan huske eller forstå hvorfor. På den anden side vil han gerne fremstå som en moderne og handlekraftig politiker, når medierne konfronterer ham med det galoperende vanvid, som bringes til torvs af Socialdemokraterne, Politiken, Niels Krause-Kjær m.fl.

Bendt Bendtsen har ikke tilnærmelsesvis integritet og mod til at sige det der skal siges: “Jeg er som politiker fuldstændig ligeglad med, hvordan private virksomheder sammensætter deres bestyrelser“. Han er en uduelig nikkedukke. En parodi på en borgerlig partileder.

 ”Hos Socialdemokraterne betragter Mette Frederiksen, der er folketingsgruppens næstformand, vicestatsministerens initiativ som en indledende øvelse frem mod det endelige mål, nemlig en egentlig kvoteordning“

Det tror jeg desværre Mette Frederiksen har ret i.