En glædelig nyhed

Der er ikke meget at glæde sig over i øjeblikket, hvor alverdens ledere og meningsdannere er rørende enige om, at de ubehagelige konsekvenser af planøkonomiens hærgen i Europa og USA skal bekæmpes med endnu mere planøkonomi.

Heldigvis sker der stadig glædelige begivenheder udenfor politikkens verden – og her er en: Chris Bangle forlader BMW. Herfra ønskes Chris Bangle held og lykke fremover. Han finder forhåbentlig sin rette hylde som designer af urtepotteskjulere eller lignende. Og så ser jeg frem til, at de pragtfulde køremaskiner fra München genvinder fordums stil og sjæl.

Skulle der sidde en ignorant og ikke vide hvem Chris Bangle er, kan jeg oplyse, at han bl.a. er ansvarlig for denne rædsel.

Green Onions – Libertariansk musik

 

Klassisk soul hit og et par pro-amerikanske sandheder leveret af Elwood Blues på Blues Brothers’s “Made in America”-album fra 1980.

All right people. The rest of the hard working all star Blues Brothers are gonna be out here in a minute, including my little brother Jake. But right now, I’d like to talk a little bit about this tune you’re hearing. This is of course the Green Onions tune. It was a very very big hit in the early sixties in this country. And of course it was composed and recorded in Memphis, Tennessee, right here in the United States of America.

You know, people, I believe that this tune can be acquinted with the great classical music around the world. Now you go to Germany, you’ve got your Bach, your Beethoven, your Brahms… Here in America you’ve got your Fred McDowell, your Irving Berlin, your Glenn Miller, and your Booker T & the MG’s, people.

Another example of the great contributions in music and culture that this country has made around the world. And as you look around the round world today, you see this country spurned. You see backs turned on this country. Well people, I’m gonna tell you something: This continent, North America, is the stronghold! This is where were gonna make our stand in this decade! Yeah, people, I’ve got something to say to the State Department. I say take that archaic Monroe Doctrine, and that Marshall Plan that says we’re supposed to police force the world, and throw ‘em out! Let’s stay home for the next ten years, people! Stay right here in North America and enjoy the music and culture that is ours.

Yeah, I got one more thing to say. Im just talking about the music, people, and what it does to me. And that is, as you look around the round world, you go to Soviet Union or Great Britain or France, you name it, any country… everybody is doing flips and twists just to get into a genuine pair of american blue jeans! And to hear this music, and we got it all here in America, the land of the Chrysler 440 cubic inch engine!

Det er smukt – og lige så aktuelt idag, som i 1980.

Dagens Citat

“Den store altomfavnende kærlige moder stat, som er kommet dertil, at man nærmest har en forventning om, at borgerne skal gå tidligt i seng, stå op i ordentlig tid, smøre en sund madpakke, løbe en tur inden de tager på arbejde, huske kost- og motionsvaner, ikke ryge for meget og lade være med at drikke en øl, og så skal de i øvrigt gå hjem og kede sig ihjel. Det er en politik, som bygger på to fejlslutninger:
1) At man kan regulere samfundet fuldstændigt gennem forbud og regler.
2) At mennesket bare er noget, der skal opfylde en eller anden målsætning i Statistisk 10-årsoversigt.”
Simon Emil Ammitzbøl i “Jersild Live” den 8. januar 2009

Ovenstående citat er noget af det mest opløftende jeg har hørt fra en politiker i lang lang tid. Specielt bemærkningen om mennesket, som noget der bare skal opfylde en målsætning i Statistisk 10-årsoversigt, er genial.

I det hele taget har Simon Emil Ammitzbøl foreløbig gjort det bedre end forventet. Han virker som en af de mindst usympatiske politikere på borgen. Han udtrykker sig klart og utvetydigt uden sort snak og flakkende øjne – i modsætning til Ny/Liberal Alliance. Og hans opgør med big-mother-staten og kamp for personlig frihed er hårdt tiltrængt. Når det er sagt, må jeg også sige, at jeg naturligvis overhovedet ikke overvejer at stemme på Borgerligt Centrum. Det er min opfattelse, at Simon Emil Ammitzbøl er en af dem, der tror man kan adskille personlig frihed og økonomisk frihed. Det kan man ikke – og folk der tror det, betragter jeg ikke som liberale. Liberal Alliance er fortsat det tætteste man kommer på noget, der ligner liberalisme.

Det leder til følgende spørgsmål: Hvorfor er der ingen fra Liberal Alliance, der udtrykker sig lige så klart? Hvorfor er det ikke Liberal Alliance, der bliver citeret i alle aviser for at ville legalisere hash? Hvorfor tager Liberal Alliance ikke kampen op mod rygeloven?

Det er mit indtryk, at Liberal Alliance, blandt den brede befolkning, fortsat opfattes som et forvirret parti, der ikke aner, hvad de vil, bortset fra noget med en skattereform. Lad os håbe, at kommunikationen bliver bedre med Anders Samuelsen som frontfigur.

Dagens citat

“Vi skal finde en balance mellem fornuft og tvang“
Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen
180Grader

???????!!!

Forbud rammer politiker

Søren Pind er blevet sur, fordi EU’s kommende forbud mod glødelamper giver ham problemer på grund af hans nedsatte syn. Han er blevet så sur, at han er kommet til at ytre noget liberalistisk.

Kære Søren Pind

Jeg synes, at dine udtalelser om glødelamper og elsparepærer er temmelig ekstreme. En ultraliberalist vil nok sige, at en af fordelene ved det frie marked er, at det tager hensyn til, at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov og præferencer. Han vil endvidere sige, at de negative eksternaliteter ved vores handlinger skal internaliseres, således at forureneren betaler for den skade han udretter. Han ville hævde, at en sådan tilgang ville betyde, at langt de fleste helt frivilligt ville benytte energisparepærer, da dette er det mest rationelle. Men de få, som af den ene eller den anden grund foretrækker gammeldags glødelamper, ville samtidig have muligheden for at træffe et oplyst valg (ha ha), mod at betale merprisen herfor.

Men Søren, du ved jo, at den form for virkelighedsfjern ultraliberalisme hører til i forrige århundrede. En moderne skandi-liberal som dig ved jo, at staten nødvendigvis må detailregulere alle aspekter af vores liv. Reguleringens uheldige konsekvenser for folk, som af den ene eller den anden grund afviger fra normen, må løses med særordninger.

Selvfølgelig får du lov til at bruge en gammeldags glødelampe. Du er jo svag. Og staten elsker at hjælpe de svage. Du skal bare bede Connie Hedegaard pænt om lov. “Søde Connie”, skal du sige. “Jeg er svag, og jeg har brug for din hjælp. Må jeg ikke nok få lov til at have en stærk lampe, så jeg kan se på trods af min svaghed?” Så får du lov. Staten tager sig jo godt at folk, som har særlige behov – er det ikke sådan et samfund, du kæmper for som medlem af Venstre – Danmarks Skandi-Liberale Parti?. Det kræver blot, at du offentligt udstiller dine særlige behov, for ellers kan staten jo ikke vide, at den skal hjælpe dig.

Dette handler ikke kun om lamper og nedsat syn – det gælder alle livets forhold. Det kan ikke nytte noget at være blufærdig. Fysiske og psykiske skavanker, neuroser, fobier, særheder – alt skal frem i lyset og gøres til et offentligt anliggende, så Connie Hedegaard kan vurdere, om der er en rimelig begrundelse for at give tilladelse til at afvige fra ensretningen.

I dit tilfælde tror jeg ikke der er nogen tvivl. Selvfølgelig får du lov til at have en glødelampe. Og ikke alene får du lov. Du vil også få offentligt tilskud til den. Til gengæld vil du nok skulle hente den på apoteket, hvor den kun må udleveres på recept. På ægte skandi-liberal vis.

Saxo Bank og fordummende journalistik

Saxo Banks genudgivelse af Ayn Rands Atlas Shrugged er, som man kunne forvente, blevet omtalt hånligt i de medier, som har gidet beskæftige sig med emnet. F.eks. i Business.dk.

Weekend Avisen har ofte en lidt højere journalistisk standard end de øvrige aviser. Men niveauet i artiklen af Hans Mortensen, som var på forsiden i den forgangne uge, er altså heller ikke imponerende.

Man kan ikke sige, at omtalen af Saxo Banks arrangement er decideret hånlig som i Business.dk. Men Hans Mortensen gengiver citater ude af sammenhæng og forsøger på ingen måde at forstå og loyalt gengive Saxo Banks synspunkter. Saxo Banks snak om centralbanker beskrives som uforståelig og semi-religiøs fanatisme, mens sandheden naturligvis findes hos socialistiske politikere og ukonkrete mystikere som Claes Kasholm-Hansen med deres luftige floskler om anstændighed og lignende.

Som nogen var modstandere af anstændighed!

To uddrag fra artiklen:

“… For et år siden var Forchhammer i aviserne ofte tituleret »milliardær«. I år må han bære rundt på den noget mindre prangende betegnelse »fallent«. Men det har nu ikke rigtig noget med inkompetente centralbankdirektører og uduelige politikere at gøre, mener han selv…”

“… Peter Forchhammer erkender, at han undervejs lod sig rive med af tilsyneladende uendelige prisstigninger på ejendomme og aktier kombineret med en næsten ubegrænset adgang til lån…”
(Mine fremhævelser)

Kan du selv se problemet Hans Mortensen? Det kan du sikkert, hvis du læser de to ovennævne uddrag og tænker dig rigtig godt om.

Det ville være en fordel – når du skriver om økonomi – hvis du var istand til at gennemskue de allermest simple banale økonomiske sammenhænge. Ellers er dine skriverier simpelt hen fordummende tidsspilde.

Forslag: 5 pejlemærker for Liberal Alliance

Siden Liberal Alliances transformation til et liberalt parti er vi nok mange, som interesseret har fulgt partiets udmeldinger. Det er egentlig gået bedre end forventet. Mig bekendt har partiet indtil nu undgået at foreslå noget direkte socialistisk, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.

Jeg synes dog at det går lidt langsomt med at forholde sig til de emner, som for alvor rykker noget. Jeg har derfor tilladt mig at forfatte 5 liberale pejlemærker for Liberal Alliance, eller hvem der iøvrigt måtte være interesseret. De kommer her i prioriteret rækkefølge med nr. 1, som det vigtigste:

Nr. 5. Ophævelse af rygeforbuddet
Det er måske en lille ting, men rygeforbuddet er et symptom på en ubehagelig udvikling imod en total udhuling af den private ejendomsret. Nogle tilhængere af rygeforbuddet har forsøgt at argumentere for forbuddet med liberale argumenter: At individets frihed kun går dertil, hvor andres frihed krænkes. At ikke-rygerens ret til at være fri for røg, overtrumfer rygerens ret til at ryge. Dette er fuldstændig korrekt. Selvfølgelig skal der være rygeforbud på offentligt område. Men den slags argumenter holder altså ikke, når der tales om privat ejendom. Pøbelvældet er ved at udvide sin jurisdiktion til i højere grad at omfatte private forhold. Det næste skridt bliver et krav om 40% kvindelige bestyrelsesmedlemmer i privatejede aktieselskaber.

Nr. 4. Legalisering af narkotika
Narkotika skal legaliseres fordi alle mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop, herunder hvad de vil spise, ryge, sniffe eller sprøjte ind i armen. Men også fordi politiets indsats mod narkohandel koster en masse ressourcer, som kan bruges til at fange rigtige kriminelle. Og fordi det ødelægger narkomanernes liv og tvinger dem til at prostituere sig eller begå indbrud (som politiet så ikke har tid til at tage sig af) for at skaffe penge til at købe de illegale stoffer. Og fordi det kan spare mange familier for den ubehagelige oplevelse at komme hjem og finde deres hjem gennemrodet og deres værdier stjålet. Og fordi forsikringsselskaberne, og dermed samfundet, vil spare millioner af kroner.

Nr. 3. Afskaffelse af blasfemi- og racismeparagrafferne
Der er stærke kræfter, der forsøger at undergrave ytringsfriheden, først og fremmest af hensyn til følsomme muslimer. Det er vigtigt at danske politikere holder fast ved, at ytringsfriheden er absolut og til enhver tid overtrumfer religiøse følelser. På dette punkt har den på alle andre områder håbløse regering faktisk været rimeligt faste i spyttet. Men ikke desto mindre har vi stadig Straffelovens §140 og §266B, som hjemler fængselsstraf for at forhåne minoriteter og religioner. Endnu har blasfemi- og racismeparagrafferne ikke givet de store problemer i Danmark, men erfaringer fra især Canada viser, at sådanne love meget hurtigt kan få groteske konsekvenser. Læs mere her. Eller se dette (lange) interview med den canadiske ytringsfrihedsforkæmper Ezra Levant. Del 1. Del 2. Del 3. Del 4. Del 5. Del 6.

Nr. 2. Indførelse af en ansvarlig pengepolitik
Nationalbanken har i årevis fastholdt en kunstigt lav rente, som har skabt den krise, vi nu befinder os midt i. Kronen skal helt og aldeles løsrives fra Euroen og en ansvarlig pengepolitik indføres. Nogen vil have privatiseret pengeudstedelsen. Nogen vil genindføre guldstandarden. Nogen vil forpligte nationalbanken til at lade pengemængden vokse med en fast (lav) årlig procentsats. Jeg ved ikke, hvad den rigtige løsning er, men noget skal gøres for at stoppe nationalbankøkonomernes ustyrlige trang til at lade seddelpressen rotere og oversvømme de finansielle markeder med matadorpenge.

Nr. 1. Opgør med forsøgerstaten
Der er i Danmark mere end en million mennesker i den arbejdsduelige alder, som ikke laver dagens gerning. Det er det absolut største og mest ødelæggende problem, og opgøret med dette uhyrlige nasseri må have den absolut højeste prioritet. Det må det af to grunde.

For det første, fordi den offentlige forsørgelse af alle disse parasitter er den primære grund til, at produktive danskere bliver frarøvet 75 % af den værdi de skaber. Jeg gider ikke høre politikeres løfter om skattelettelser, hvis de samme politikere ikke samtidig vil skære drastisk i overførselsindkomsterne. Hvis de arbejdende danskere fortsat skal forsørge en million arbejdssky bumser, så kan der kun blive tale om skatteomlægninger, og ikke reelle skattelettelser, uanset hvor mange Anders Samuelsen-typer der taster løs på lommeregnerne.

Den anden grund til at opgøret med forsøgerstaten står øverst på listen, er at moralen bliver ødelagt i takt med at staten overtager individets personlige ansvar for eget liv. Det man støtter får man mere af, og staten støtter dovenskab, egocentreret navlepilleri, alkoholisme, vold, hærværk, tyveri – kort sagt Tankeløs Hedonisme.

Det første, der skal afskaffes, er den helt ubeskriveligt groteske og urimelige efterlønsordning, hvilket Liberal Alliance også har foreslået. Det er en god begyndelse. Herefter kunne man passende afskaffe SU og alle former for dagpenge, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og orlovsordninger, indføre en årlig revurdering af alle førtidspensionister, og afskaffe kontanthjælp, som kan erstattes af herberger, suppekøkkener, tøjkuponer o.lign.

P.S: Indvandringspolitik er ikke nævnt, for det giver sig selv, når overførselsindkomster fjernes. Selvforsørgende indvandrere er velkomne – de andre kan blive i hula-bula-land.

Ovenstående er til fri afbenyttelse for alle borgerlig/liberale partier. Så, Anders og Naser, skynd jer før Venstre eller Konservative kommer jer i forkøbet. Hvem kommer først…..?

Deadline – Ole Birk Olesen vs. Niels Krause-Kjær

Den altid skarpe Ole Birk Olesen debatterede finanskrisen med Niels Krause-Kjær i Deadline 22:30, lørdag den 4. oktober 2008.

Se klippet her. (fra 00:16.28 til 00:29:10)

Hvorfor giver medierne dog så meget spalteplads til Niels Krause-Kjær? Hold kæft hvor er den mand irriterende. Jeg ved ikke hvad der er mest irriterende. At han foregiver at være borgerlig – men ikke er det. Eller at hans eneste argument for de forskruede synspunkter han fremfører er: “De fleste er enige med mig”.

Every Breath You Take

Studerende på Columbia Business School mener at deres dekan Glenn Hubbard skulle have haft Greenspans job istedet for Bernanke. Set på KU’s debatforum.

Liberal Alliance

Ny Alliance har ændret navn til Liberal Alliance og har idag præsenteret deres nye principprogram, som jeg må indrømme virker ganske fornuftigt.

Samtidig har Liberalisterne meddelt, at de nedlægger sig selv.

Det tvinger mig til at revurdere min holdning. Jeg har tidligere udtalt mig negativt om Ny Alliance – Den kritik står jeg ved. Khader og Samuelsen er ikke liberale. Tjek selv deres svar i 180graders kandidatbase.

Khader har jeg en vis sympati for, grundet hans principfaste forsvar for ytringsfriheden under og efter Muhammedkrisen. På alle andre områder har manden dog kun budt på sort snak.

Anders Samuelsen har jeg det svært med. Hans tilgang til skattediskussionen forekommer mig at være udpræget managementsocialistisk. Ny Alliances skatteoplæg indeholdt ikke en reel (og moralsk begrundet) skattelettelse, men blot en omlægning, som havde til formål at plyndre den arbejdende befolkning på en mere effektiv måde, for at bevare finansieringsgrundlaget for alle nasseordningerne. Det kan ikke nægtes at en sådan omlægning af skatten ville have en positiv effekt på velstanden i samfundet, og det kan ingen naturligvis have noget imod. Men særlig sympatisk er det altså ikke.

Khaders og Samuelsens pludselige omvendelse til ægte liberale kan jeg ikke se som andet end et desperat forsøg på at redde stumperne af deres politiske karriere. Ny Alliance er til grin efter fiaskoen ved valget og den efterfølgende ballade i partiet. Alle de principløse medløbere, som bakkede op om partiet i starten, er helt væk, nu da Ny Alliance ikke længere er trendy. De venstreorienterede radikale, som oprindelig følte sig tiltrukket af Ny Alliance, er skræmte over Anders Samuelsens “ultraliberalisme” (= de få økonomiske reformer, som Ny Alliance trods alt foreslog). Og de nationalt sindede VKO-støtter vil ikke røre Ny Alliance med en ildtang på grund af den tåbelige dæmonisering af Dansk Folkeparti, som Ny Alliance også stod for.

Det er nok et long-shot, men Khaders og Samuelsens eneste håb for at bevare deres klækkelige folketingsgage efter næste valg er nu at satse på de politisk hjemløse liberale, som fra starten har vist Ny Alliance en vis interesse. De kan ikke konkurrere med de øvrige udbydere af velfærdssocialisme. De har derfor hentet den liberale ideologi ned fra hylden og støvet den af, og forsøger nu at sælge den. Det er ærlig talt ikke særlig kønt at overvære.

Men nu er alle politikere jo principløse ludere – og man kan argumentere for at Khaders og Samuelsens personlige troværdighed er ligegyldig, hvis blot man kan regne med at de vil fastholde en liberal linie. Jeg foragter Anders Fogh for at føre socialdemokratisk politik, og jeg er fuldstændig ligeglad med om han inderst inde stadig er liberal. Efter samme princip kan jeg jo glæde mig over at Khader og Samuelsen tilsyneladende vil lave en “omvendt Anders Fogh” og føre liberal politik, selv om de inderst inde er socialdemokrater.

Jeg håber at de gode folk fra Liberalisterne vil melde sig under fanerne hos Liberal Alliance og – sammen med Lars Seier Christensen – være med til at holde partiet på det liberale spor. Hvis Liberal Alliance i de kommende år fastholder en konsekvent liberal profil uden alt for mange smuttere, vil jeg overveje at forlade sofaen og stemme på dem ved næste valg - mens jeg holder mig for næsen.