180grader kan idag berette, at Hillerød Kommune vil ekspropriere en landbrugsejendom for kr. 2,9 mio., lokalplanlægge og udstykke den, og derefter sælge grundene, som kan indbringe ca. det 10-dobbelte.
Indledningsvist vil jeg tilslutte mig de mange forargede kommentarer til artiklen. For det første skal en kommune ikke ekspropriere privat ejendom for at udstykke parcelhusgrunde. For det andet er det naturligvis forkasteligt at familien, som ejer jorden, sandsynligvis kun får en erstatning på ca. en tiendedel af det beløb, som de er blevet tilbudt af en privat ejendomsudvikler.
Ikke desto mindre vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om denne familie i virkeligheden er værre stillet end alle andre ejere af jord i landzone. (idet jeg ser bort fra den følelsesmæssige side af sagen, og fokuserer på det økonomiske). Jeg går ud fra, at den erstatning, som familien får, svarer til ejendommens værdi som landbrugsjord. Den pris på kr. 26 mio., som familien havde sat næsen op efter, er jo opstået ved, at kommunens embedsmænd og politikere i al deres visdom har udpeget lige nøjagtig denne grund som genstand for deres detailplanlægning af andre menneskers tilværelse. Hvis familiens nabo ejer en tilsvarende ejendom, som ikke indgår i kommunens planlægning, vil denne ejendom jo også kun være kr. 2,9 mio. værd.
Realiteten er jo, at staten har eksproprieret al jord i Danmark, som ikke er lokalplanlagt - og det endda uden erstatning til ejerne. For hvad er ejendomsretten til et stykke jord egentlig værd, hvis man ikke må bygge et hus på jorden?
Kommunerne udvælger nogle bestemte grunde til udstykning - grunde som oftest tilfældigvis ejes af kommunen selv (hvis ikke, så eksproprierer de dem åbenbart!). Disse grunde er alt for få til at tilfredsstille efterspørgslen, hvorfor prisen for en byggegrund nogle steder nærmer sig en 50-dobling i forhold til prisen for fuldstændig identisk jord, som ikke er lokalplanlagt. De få heldige jordejere forgyldes (oftest kommunerne selv), boligkøberne betaler groteske overpriser for en parcelhusgrund på 800 kvm., og de mange ejere af jord i landzone må ikke udnytte deres jord til byggeri, selv om efterspørgslen måtte være tilstede, og har således i realiteten ikke ejendomsret til deres jord.
Endnu engang må det vist blot konstateres, at ejendomsretten i Danmark er udhulet i en grad, så der kun er en tom skal af symbolsk værdi tilbage (jf. rygeloven, den sandsynligvis kommende lov om kvindelig repræsentation i bestyrelser osv. osv.).
0 Responses til “Planloven, privat ejendomsret og ekspropriation”