Snu forbruger narrer godtroende ejendomsmægler

Ekstra Bladet har, i deres evige jagt på folk der tjener penge, kåret ejendomsmægler Henrik Kjeldskov fra Solrød Strand som Danmarks største mæglerbandit, baseret på en klagesag, hvor Henrik Kjeldskov blev frakendt sit salær på kr. 171.000.

Hvis man imidlertid gør sig den ulejlighed at læse klagenævnets kendelse, vil man opdage at mægleren blev frakendt sit salær, fordi den indgåede forlængelse af formidlingsaftalen var ugyldig.

Den oprindelige formidlingsaftale var udløbet den 12. august 2006 uden at ejendommen var solgt. En skriftlig forlængelse af formidlingsaftalen blev indgået den 21. august 2006, hvorefter ejendommen blev solgt. Desværre for ejendomsmægleren var forlængelsen ifølge klagenævnet indgået for sent, idet en forlængelse, af uransagelige årsager, skal indgås i umiddelbar tilknytning til formidlingsaftalens udløb. Den heldige sælger sparede således det aftalte salær.

Det er naturligvis dumt af en ejendomsmægler ikke at sikre sit salærkrav, så det er juridisk holdbart. Men at udråbe denne mægler til en bandit giver vist kun mening for folk, der bruger Ekstra Bladet som deres primære nyhedskilde.

 

Er Kramer ansat på Politiken?

Politikens Lars Trier Mogensen har skrevet et ynkeligt blogindlæg om Ny Alliances nej til euroen. Eller d.v.s. i virkeligheden er det en lang mistænkeliggørelse og tilsvining af modstandere af en fælles valuta i almindelighed, og Saxo Bank og andre investeringsbanker i særdeleshed.

En masse forstyrret og usammenhængende vrøvl uden nogen argumenter, men fremført med dumstolt overbevisning om egen fortræffelighed. Lidt ligesom her:

 

Fall Fundamentalist Fashion Show

Skum – DR’s community for unge over 15 år – vil ifølge 180Grader kåre “Miss Tørklæde 2008″. Det minder mig om Fall Fundamentalist Fashion Show med den amerikanske komiker Bill Maher.

“Garanteed to get your man so hot, he’ll wanna crack you on the ankle with a long stick”

Bill Maher har ofte beskrevet sig selv som en libertarian. Det er han nu ikke. Han er en bleeding-heart liberal som de siger derovre. Men hans talk show “Real Time” er ikke desto mindre noget af det bedste amerikanske politiske satire, jeg har set (bortset fra South Park, selvfølgelig). De fleste politiske holdninger er repræsenteret blandt gæsterne (Manden i den lyseblå skjorte i baggrunden i ovenstående klip er den libertarianske politiske kommentator Andrew Sullivan), og Bill Maher har under de republikanske primærvalg mange gange omtalt Ron Paul positivt, og også haft ham på besøg i showet.

De fleste Real Time episoder er tilgængelige på Youtube.

 

Jacob Axel Nielsen tager personligt ansvar

I forbindelse med Claus Hjort Frederiksens kampagne for personligt ansvar, fremstår den konservative Jacob Axel Nielsen som et lysende forbillede for danskerne. “Jeg tager ansvar for mine børns opvækst” udtaler en stolt sundhedsminister.

Hurra for Jacob Axel Nielsen: hurra.. hurra.. HURRA!

Kampagnen er iøvrigt dybt åndssvag. “Der er en tendens i tiden, hvor det er samfundets mest velbjærgede, som kræver ind. Den tendens skal vi have brudt” udtaler Claus Hjort Frederiksen.

Her er et tip: AFSKAF EFTERLØNNEN!

 

Sørgelig klumme på 180Grader

VU-formand Thomas Banke har en sørgelig klumme i 180Grader, hvori han (efter bedste evne må man formode) forsøger at forsvare Lars Løkke Rasmussens bilagsrod. Herunder et par højdepunkter fra klummen:

“Der er sket en række konteringsfejl…”

Konteringsfejl??!! Manden har kørt i taxa for kr. 148.000 uden at angive noget formål.

“Den sjusk, der er foregået, er ikke acceptabel, men den kan ikke udelukkende refereres til Lars Løkke, men til de skiftende forvaltninger han har været underlagt. Revision på revision frikender ministeren…”

Hvad fanden er det for et argument? At revisionen er uduelig gør handlingerne acceptable. Hvis man jævnligt har begået bankrøverier i 10 år og aldrig er blevet fanget, så er man heller ikke selv skyld i det, eller hvad?

“Således valgte vores statsejede tv-kanal, DR, i går at bruge lidt over 20 minutter i bedste sendetid i 21 Søndag på Løkkes taxiforbrug. Selvsamme “virksomhed” har overskredet sine budgetter i forbindelse med bygningen af DR-byen med mia. af kr…”

Øh, hvad…?

“Hvis den slags “amerikanske tilstande” bliver hverdag, og medierne sammen med politiske modstandere proportionsløst og ukritisk kaster sig ud i den slags personangreb, så skal vi indstille os på, at der i det politiske liv i fremtiden bliver færre dygtige mennesker, som i øvrigt har befundet sig i virkeligheden. De eneste, der gider at lægge ryg til den slags, er asociale fantaster og orakler, som aldrig har fjernet fokus fra en teoribog”

Så at have været kommunalbestyrelsesmedlem og amtsborgmester er altså erfaring fra “virkeligheden”, som kan bruges i folketinget? Jeg kan godt undvære den slags “dygtige” mennesker.

Mage til vrøvl har jeg da aldrig læst på 180Grader. Det er klart at ingen borgerlige mennesker p.t. kan forsvare at stemme på Venstre. Hvis VU er befolket af folk som Thomas Banke, så vil det samme vist gøre sig gældende i fremtiden.

Med hensyn til Løkke: Nej, han er nok ikke værre end så mange andre, men det er da ingen undskyldning. Alle disse hyklere fortjener at blive hængt ud. Det er skønt hvis denne sag koster Løkke hans politiske karriere. Og det vil være skønt næste gang en politiker ryger på en lignende sag – uanset partitilhørsforhold.

 

Skal borgerlige bekæmpe islamisering eller velfærdsstat

Martin Ågerup fra Cepos havde i sidste weekend i 180Grader en fremragende klumme med den provokerende titel ”Rend mig i ytringsfriheden”. Han synes det er underligt, at borgerlige meningsdannere og politikere snakker så meget om ytringsfrihed, når basale frihedsrettigheder som ejendomsret og aftalefrihed er under langt større pres fra lovgiverne. Jeg er fuldstændig enig.

Klummen har vakt en del debat, og i dag har Katrine Winkel Holm ligeledes en klumme i 180Grader som svar på Martin Ågerups, ”Cepos-direktørens foragt for ytringsfriheden”.

Den megen snak om ytringsfrihed udspringer naturligvis af muhammedkrisen og de efterfølgende optøjer og dødstrusler mod Jyllands-Posten og tegnerne. Ingen fornuftige borgerlige vil bagatellisere disse begivenheder – og det synes jeg heller ikke at Martin Ågerup gør. Selvfølgelig udgør truslerne et pres på ytringsfriheden, og selvfølgelig skal dette bekæmpes.

Pointen er, at der ikke er et politisk pres på ytringsfriheden, ligesom der i høj grad er på ejendomsret og aftalefrihed. Hele folketinget har bakket op om Jyllands-Postens ret til at trykke muhammedtegningerne. Ingen har argumenteret for at Jyllands-Posten og tegnerne skulle straffes – ikke engang utålelige islamleflere som Thøger Seidenfaden og Uffe Elleman-Jensen, selv om de har været ved at slå knuder på sig selv for at formulere det uden at støde muslimernes følelser.

At tegnerne alligevel er truede på deres liv, er et symptom på et meget mere alvorligt problem: At 40 år med forsørgerstatens røveri af produktive menneskers ejendom og rundhåndede støtte til en asocial og destruktiv livsstil efterhånden har skabt et så stort antal voldelige sociopater, at retsstaten mere eller mindre er brudt sammen under presset.

Voldelige forbrydere har taget magten, og politiet og retssystemet kan ikke løse problemet. Det har sådan set ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Muhammedtegnerne er truede på livet, fordi de har brugt deres ytringsfrihed – Andre er truede på livet fordi de på uheldig vis er kommet i vejen for en kriminel bande, har nægtet at betale en ”dummebøde” eller lignende. Og det hele peger tilbage på forsøgerstaten. Opgøret med de voldelige kriminelle – islamister eller ej – kræver et opgør med forsørgerstaten og en genindførelse af ejendomsret og aftalefrihed. Derfor er disse friheder vigtigere at forsvare.

Som kommentatoren på 180Graders debat Jan Daniel Andersen skriver: “….I min verden kaldes det “Root cause analysis” og går ud på at løse problemet fremfor symptomerne. Velfærdsstaten udvikler sig i retning af totalitarisme, og hvis vi ikke stopper/begrænser den, kan vi ligeså godt acceptere sharia. Der er ingen pointe i at vælge imellem to onder….“.

Jeg er enig. Jeg er lige så bange for Mette Frederiksen og Villy Søvndal, som jeg er for Abdul Wahid Pedersen og Asmaa Abdol-Hamid.