Siden Liberal Alliances transformation til et liberalt parti er vi nok mange, som interesseret har fulgt partiets udmeldinger. Det er egentlig gået bedre end forventet. Mig bekendt har partiet indtil nu undgået at foreslå noget direkte socialistisk, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.
Jeg synes dog at det går lidt langsomt med at forholde sig til de emner, som for alvor rykker noget. Jeg har derfor tilladt mig at forfatte 5 liberale pejlemærker for Liberal Alliance, eller hvem der iøvrigt måtte være interesseret. De kommer her i prioriteret rækkefølge med nr. 1, som det vigtigste:
Nr. 5. Ophævelse af rygeforbuddet
Det er måske en lille ting, men rygeforbuddet er et symptom på en ubehagelig udvikling imod en total udhuling af den private ejendomsret. Nogle tilhængere af rygeforbuddet har forsøgt at argumentere for forbuddet med liberale argumenter: At individets frihed kun går dertil, hvor andres frihed krænkes. At ikke-rygerens ret til at være fri for røg, overtrumfer rygerens ret til at ryge. Dette er fuldstændig korrekt. Selvfølgelig skal der være rygeforbud på offentligt område. Men den slags argumenter holder altså ikke, når der tales om privat ejendom. Pøbelvældet er ved at udvide sin jurisdiktion til i højere grad at omfatte private forhold. Det næste skridt bliver et krav om 40% kvindelige bestyrelsesmedlemmer i privatejede aktieselskaber.
Nr. 4. Legalisering af narkotika
Narkotika skal legaliseres fordi alle mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop, herunder hvad de vil spise, ryge, sniffe eller sprøjte ind i armen. Men også fordi politiets indsats mod narkohandel koster en masse ressourcer, som kan bruges til at fange rigtige kriminelle. Og fordi det ødelægger narkomanernes liv og tvinger dem til at prostituere sig eller begå indbrud (som politiet så ikke har tid til at tage sig af) for at skaffe penge til at købe de illegale stoffer. Og fordi det kan spare mange familier for den ubehagelige oplevelse at komme hjem og finde deres hjem gennemrodet og deres værdier stjålet. Og fordi forsikringsselskaberne, og dermed samfundet, vil spare millioner af kroner.
Nr. 3. Afskaffelse af blasfemi- og racismeparagrafferne
Der er stærke kræfter, der forsøger at undergrave ytringsfriheden, først og fremmest af hensyn til følsomme muslimer. Det er vigtigt at danske politikere holder fast ved, at ytringsfriheden er absolut og til enhver tid overtrumfer religiøse følelser. På dette punkt har den på alle andre områder håbløse regering faktisk været rimeligt faste i spyttet. Men ikke desto mindre har vi stadig Straffelovens §140 og §266B, som hjemler fængselsstraf for at forhåne minoriteter og religioner. Endnu har blasfemi- og racismeparagrafferne ikke givet de store problemer i Danmark, men erfaringer fra især Canada viser, at sådanne love meget hurtigt kan få groteske konsekvenser. Læs mere her. Eller se dette (lange) interview med den canadiske ytringsfrihedsforkæmper Ezra Levant. Del 1. Del 2. Del 3. Del 4. Del 5. Del 6.
Nr. 2. Indførelse af en ansvarlig pengepolitik
Nationalbanken har i årevis fastholdt en kunstigt lav rente, som har skabt den krise, vi nu befinder os midt i. Kronen skal helt og aldeles løsrives fra Euroen og en ansvarlig pengepolitik indføres. Nogen vil have privatiseret pengeudstedelsen. Nogen vil genindføre guldstandarden. Nogen vil forpligte nationalbanken til at lade pengemængden vokse med en fast (lav) årlig procentsats. Jeg ved ikke, hvad den rigtige løsning er, men noget skal gøres for at stoppe nationalbankøkonomernes ustyrlige trang til at lade seddelpressen rotere og oversvømme de finansielle markeder med matadorpenge.
Nr. 1. Opgør med forsøgerstaten
Der er i Danmark mere end en million mennesker i den arbejdsduelige alder, som ikke laver dagens gerning. Det er det absolut største og mest ødelæggende problem, og opgøret med dette uhyrlige nasseri må have den absolut højeste prioritet. Det må det af to grunde.
For det første, fordi den offentlige forsørgelse af alle disse parasitter er den primære grund til, at produktive danskere bliver frarøvet 75 % af den værdi de skaber. Jeg gider ikke høre politikeres løfter om skattelettelser, hvis de samme politikere ikke samtidig vil skære drastisk i overførselsindkomsterne. Hvis de arbejdende danskere fortsat skal forsørge en million arbejdssky bumser, så kan der kun blive tale om skatteomlægninger, og ikke reelle skattelettelser, uanset hvor mange Anders Samuelsen-typer der taster løs på lommeregnerne.
Den anden grund til at opgøret med forsøgerstaten står øverst på listen, er at moralen bliver ødelagt i takt med at staten overtager individets personlige ansvar for eget liv. Det man støtter får man mere af, og staten støtter dovenskab, egocentreret navlepilleri, alkoholisme, vold, hærværk, tyveri – kort sagt Tankeløs Hedonisme.
Det første, der skal afskaffes, er den helt ubeskriveligt groteske og urimelige efterlønsordning, hvilket Liberal Alliance også har foreslået. Det er en god begyndelse. Herefter kunne man passende afskaffe SU og alle former for dagpenge, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og orlovsordninger, indføre en årlig revurdering af alle førtidspensionister, og afskaffe kontanthjælp, som kan erstattes af herberger, suppekøkkener, tøjkuponer o.lign.
P.S: Indvandringspolitik er ikke nævnt, for det giver sig selv, når overførselsindkomster fjernes. Selvforsørgende indvandrere er velkomne – de andre kan blive i hula-bula-land.
Ovenstående er til fri afbenyttelse for alle borgerlig/liberale partier. Så, Anders og Naser, skynd jer før Venstre eller Konservative kommer jer i forkøbet. Hvem kommer først…..?
