HØJRE

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har ifølge Jyllands-Posten gennem flere år misbrugt sin ministerbil til private formål.

Det kan være en meget meget dyr historie at blive snuppet for sådan noget - i hvert fald hvis man er en almindelig hårdarbejdende skatteyder.

Lad os lige se, hvad det egentlig burde koste:

Bendt Bendtsens ministerbil er en VW Phaeton 4,2, jf. Månedsmagasinet Autoinfo, December 2007 (side 17). Listeprisen for den billigste VW Phaeton 4,2 er kr. 1.777.112,00. Det kan være den er steget lidt, siden Økonomi- og Erhvervsministeriet købte deres bil. Lad os anslå en anskaffelsepris på kr. 1.600.000. Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes som 25% af bilens købspris op til kr. 300.000 og 20% af resten.

Årlig skattemæssig værdi af Bendtsens VW Phaeton 4,2:
(kr. 300.000 x 25%) + ((kr. 1.600.000 - 300.000) x 20%) = kr. 335.000

Kr. 335.000 beskattes med topskat, ca. 63%:
(kr. 335.000 x 63%) = ca. kr. 211.000

Misbruget burde således resultere i et skattesmæk på kr. 211.000 + en skattebøde, som vel kan ligge i samme størrelsesorden som det unddragne beløb - og det er blot for ét år. Når en almindelig skatteyder bliver taget i at køre privat i arbejdsbilen er der ingen pardon. Et misbrug af dette omfang ville sandsynligvis koste mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

Men Bendtsen behøver nok ikke sælge gården - Mon ikke han slipper med en næse?

I forbindelse med Claus Hjort Frederiksens kampagne for personligt ansvar, fremstår den konservative Jacob Axel Nielsen som et lysende forbillede for danskerne. “Jeg tager ansvar for mine børns opvækst” udtaler en stolt sundhedsminister.

Hurra for Jacob Axel Nielsen: hurra.. hurra.. HURRA!

Kampagnen er iøvrigt dybt åndssvag. “Der er en tendens i tiden, hvor det er samfundets mest velbjærgede, som kræver ind. Den tendens skal vi have brudt” udtaler Claus Hjort Frederiksen.

Her er et tip: AFSKAF EFTERLØNNEN!

Hahaha… De her broken window fallacy-diskussioner er altså sjove.

Ifølge 180grader vil Bendt Bendtsen nu også have flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Bendt Bendtsen mener, at det for eksempel kan ske gennem et kodeks for god selskabsledelse, som pålægger virksomhederne at forklare sig for offentligheden og aktionærerne, hvis de ikke efterlever politikernes anbefalinger. Han vil dog ikke indføre kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Altså en underlig mellemløsning, som ikke vil ændre noget som helst, udover yderligere at besværliggøre livet for de produktive mennesker, som forsørger Bendt Bendtsen og de 178 andre parasitter på Christiansborg, samt yderligere en million arbejdssky bumser.

Bendt Bendtsen aner ikke hvilket ben han skal stå på i denne sag. På den ene side har han som gammel konservativ en tåget erindring om at direkte statslig indblanding i private virksomheders ansættelsesforhold er noget skidt - uden at han helt kan huske eller forstå hvorfor. På den anden side vil han gerne fremstå som en moderne og handlekraftig politiker, når medierne konfronterer ham med det galoperende vanvid, som bringes til torvs af Socialdemokraterne, Politiken, Niels Krause-Kjær m.fl.

Bendt Bendtsen har ikke tilnærmelsesvis integritet og mod til at sige det der skal siges: “Jeg er som politiker fuldstændig ligeglad med, hvordan private virksomheder sammensætter deres bestyrelser“. Han er en uduelig nikkedukke. En parodi på en borgerlig partileder.

 ”Hos Socialdemokraterne betragter Mette Frederiksen, der er folketingsgruppens næstformand, vicestatsministerens initiativ som en indledende øvelse frem mod det endelige mål, nemlig en egentlig kvoteordning“

Det tror jeg desværre Mette Frederiksen har ret i.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle tage parti for en politiker, mod nogle erhvervsfolk. Men here goes:

Koncernbestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen angriber i Børsen i går De Konservatives politiske ordfører Henriette Kjær. Grunden hertil er, at Henriette Kjær i sidste uge forsvarede ytringsfriheden i et indlæg i Børsen, som svar på et indlæg af direktør for højttalerfabrikken Dan-Sound ApS, Hartvig Jeppesen.

Hartvig Jeppesen beklager sig over, at den seneste Muhammed-krise kostede hans fabrik en ordre til Saudi Arabien. Henriette Kjær svarer at det naturligvis er beklageligt at danske virksomheder taber ordrer, men det er også beklageligt, når danske erhvervsfolk ikke står på ytringsfrihedens side.

Det får Niels Due Jensen til bl.a. at skrive følgende i Børsen:

“Danske erhvervsrepræsentanter, som er vant til at færdes i et internationalt kundemiljø, er optaget af at vise respekt for andre mennesker, som er født ind i andre kulturer og traditioner, og vi øver os på at undlade at træde på andre folkeslags religiøse og kulturelle fundamenter. Hvis vi ikke kan det, bliver vi sendt tilbage til Danmark med tomme ordrebøger.

Derfor, Henriette Kjær, er vi i erhvervslivet, specielt i eksporterhvervene, nødt til at omgås ytringsfrihed med respekt for andre mennesker og også praktisere en vis selvcensur for ikke unødigt at såre og forhåne.“

Ja det er fint og fornuftigt at pålægge sig selvcensur i forbindelse med drift af en forretning. Men I kan da ikke tillade jer at kræve, at andre danskere skal pålægge sig selv den samme selvcensur.

Harvig Jeppesen og Niels Due Jensen; I er sgu et par tudefjæs. I må da selv bære risikoen for jeres samhandel med udlandet. Det er ikke Jyllands-Postens eller regeringens skyld at jeres kunder er nogle utilregnelige tosser.

(Indlæggene i Børsen kræver abonnement. Sagen er også omtalt i Jyllands-Posten.)