Dagens Citat

“Den store altomfavnende kærlige moder stat, som er kommet dertil, at man nærmest har en forventning om, at borgerne skal gå tidligt i seng, stå op i ordentlig tid, smøre en sund madpakke, løbe en tur inden de tager på arbejde, huske kost- og motionsvaner, ikke ryge for meget og lade være med at drikke en øl, og så skal de i øvrigt gå hjem og kede sig ihjel. Det er en politik, som bygger på to fejlslutninger:
1) At man kan regulere samfundet fuldstændigt gennem forbud og regler.
2) At mennesket bare er noget, der skal opfylde en eller anden målsætning i Statistisk 10-årsoversigt.”
Simon Emil Ammitzbøl i “Jersild Live” den 8. januar 2009

Ovenstående citat er noget af det mest opløftende jeg har hørt fra en politiker i lang lang tid. Specielt bemærkningen om mennesket, som noget der bare skal opfylde en målsætning i Statistisk 10-årsoversigt, er genial.

I det hele taget har Simon Emil Ammitzbøl foreløbig gjort det bedre end forventet. Han virker som en af de mindst usympatiske politikere på borgen. Han udtrykker sig klart og utvetydigt uden sort snak og flakkende øjne – i modsætning til Ny/Liberal Alliance. Og hans opgør med big-mother-staten og kamp for personlig frihed er hårdt tiltrængt. Når det er sagt, må jeg også sige, at jeg naturligvis overhovedet ikke overvejer at stemme på Borgerligt Centrum. Det er min opfattelse, at Simon Emil Ammitzbøl er en af dem, der tror man kan adskille personlig frihed og økonomisk frihed. Det kan man ikke – og folk der tror det, betragter jeg ikke som liberale. Liberal Alliance er fortsat det tætteste man kommer på noget, der ligner liberalisme.

Det leder til følgende spørgsmål: Hvorfor er der ingen fra Liberal Alliance, der udtrykker sig lige så klart? Hvorfor er det ikke Liberal Alliance, der bliver citeret i alle aviser for at ville legalisere hash? Hvorfor tager Liberal Alliance ikke kampen op mod rygeloven?

Det er mit indtryk, at Liberal Alliance, blandt den brede befolkning, fortsat opfattes som et forvirret parti, der ikke aner, hvad de vil, bortset fra noget med en skattereform. Lad os håbe, at kommunikationen bliver bedre med Anders Samuelsen som frontfigur.

Forslag: 5 pejlemærker for Liberal Alliance

Siden Liberal Alliances transformation til et liberalt parti er vi nok mange, som interesseret har fulgt partiets udmeldinger. Det er egentlig gået bedre end forventet. Mig bekendt har partiet indtil nu undgået at foreslå noget direkte socialistisk, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.

Jeg synes dog at det går lidt langsomt med at forholde sig til de emner, som for alvor rykker noget. Jeg har derfor tilladt mig at forfatte 5 liberale pejlemærker for Liberal Alliance, eller hvem der iøvrigt måtte være interesseret. De kommer her i prioriteret rækkefølge med nr. 1, som det vigtigste:

Nr. 5. Ophævelse af rygeforbuddet
Det er måske en lille ting, men rygeforbuddet er et symptom på en ubehagelig udvikling imod en total udhuling af den private ejendomsret. Nogle tilhængere af rygeforbuddet har forsøgt at argumentere for forbuddet med liberale argumenter: At individets frihed kun går dertil, hvor andres frihed krænkes. At ikke-rygerens ret til at være fri for røg, overtrumfer rygerens ret til at ryge. Dette er fuldstændig korrekt. Selvfølgelig skal der være rygeforbud på offentligt område. Men den slags argumenter holder altså ikke, når der tales om privat ejendom. Pøbelvældet er ved at udvide sin jurisdiktion til i højere grad at omfatte private forhold. Det næste skridt bliver et krav om 40% kvindelige bestyrelsesmedlemmer i privatejede aktieselskaber.

Nr. 4. Legalisering af narkotika
Narkotika skal legaliseres fordi alle mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop, herunder hvad de vil spise, ryge, sniffe eller sprøjte ind i armen. Men også fordi politiets indsats mod narkohandel koster en masse ressourcer, som kan bruges til at fange rigtige kriminelle. Og fordi det ødelægger narkomanernes liv og tvinger dem til at prostituere sig eller begå indbrud (som politiet så ikke har tid til at tage sig af) for at skaffe penge til at købe de illegale stoffer. Og fordi det kan spare mange familier for den ubehagelige oplevelse at komme hjem og finde deres hjem gennemrodet og deres værdier stjålet. Og fordi forsikringsselskaberne, og dermed samfundet, vil spare millioner af kroner.

Nr. 3. Afskaffelse af blasfemi- og racismeparagrafferne
Der er stærke kræfter, der forsøger at undergrave ytringsfriheden, først og fremmest af hensyn til følsomme muslimer. Det er vigtigt at danske politikere holder fast ved, at ytringsfriheden er absolut og til enhver tid overtrumfer religiøse følelser. På dette punkt har den på alle andre områder håbløse regering faktisk været rimeligt faste i spyttet. Men ikke desto mindre har vi stadig Straffelovens §140 og §266B, som hjemler fængselsstraf for at forhåne minoriteter og religioner. Endnu har blasfemi- og racismeparagrafferne ikke givet de store problemer i Danmark, men erfaringer fra især Canada viser, at sådanne love meget hurtigt kan få groteske konsekvenser. Læs mere her. Eller se dette (lange) interview med den canadiske ytringsfrihedsforkæmper Ezra Levant. Del 1. Del 2. Del 3. Del 4. Del 5. Del 6.

Nr. 2. Indførelse af en ansvarlig pengepolitik
Nationalbanken har i årevis fastholdt en kunstigt lav rente, som har skabt den krise, vi nu befinder os midt i. Kronen skal helt og aldeles løsrives fra Euroen og en ansvarlig pengepolitik indføres. Nogen vil have privatiseret pengeudstedelsen. Nogen vil genindføre guldstandarden. Nogen vil forpligte nationalbanken til at lade pengemængden vokse med en fast (lav) årlig procentsats. Jeg ved ikke, hvad den rigtige løsning er, men noget skal gøres for at stoppe nationalbankøkonomernes ustyrlige trang til at lade seddelpressen rotere og oversvømme de finansielle markeder med matadorpenge.

Nr. 1. Opgør med forsøgerstaten
Der er i Danmark mere end en million mennesker i den arbejdsduelige alder, som ikke laver dagens gerning. Det er det absolut største og mest ødelæggende problem, og opgøret med dette uhyrlige nasseri må have den absolut højeste prioritet. Det må det af to grunde.

For det første, fordi den offentlige forsørgelse af alle disse parasitter er den primære grund til, at produktive danskere bliver frarøvet 75 % af den værdi de skaber. Jeg gider ikke høre politikeres løfter om skattelettelser, hvis de samme politikere ikke samtidig vil skære drastisk i overførselsindkomsterne. Hvis de arbejdende danskere fortsat skal forsørge en million arbejdssky bumser, så kan der kun blive tale om skatteomlægninger, og ikke reelle skattelettelser, uanset hvor mange Anders Samuelsen-typer der taster løs på lommeregnerne.

Den anden grund til at opgøret med forsøgerstaten står øverst på listen, er at moralen bliver ødelagt i takt med at staten overtager individets personlige ansvar for eget liv. Det man støtter får man mere af, og staten støtter dovenskab, egocentreret navlepilleri, alkoholisme, vold, hærværk, tyveri – kort sagt Tankeløs Hedonisme.

Det første, der skal afskaffes, er den helt ubeskriveligt groteske og urimelige efterlønsordning, hvilket Liberal Alliance også har foreslået. Det er en god begyndelse. Herefter kunne man passende afskaffe SU og alle former for dagpenge, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og orlovsordninger, indføre en årlig revurdering af alle førtidspensionister, og afskaffe kontanthjælp, som kan erstattes af herberger, suppekøkkener, tøjkuponer o.lign.

P.S: Indvandringspolitik er ikke nævnt, for det giver sig selv, når overførselsindkomster fjernes. Selvforsørgende indvandrere er velkomne – de andre kan blive i hula-bula-land.

Ovenstående er til fri afbenyttelse for alle borgerlig/liberale partier. Så, Anders og Naser, skynd jer før Venstre eller Konservative kommer jer i forkøbet. Hvem kommer først…..?

Liberal Alliance

Ny Alliance har ændret navn til Liberal Alliance og har idag præsenteret deres nye principprogram, som jeg må indrømme virker ganske fornuftigt.

Samtidig har Liberalisterne meddelt, at de nedlægger sig selv.

Det tvinger mig til at revurdere min holdning. Jeg har tidligere udtalt mig negativt om Ny Alliance – Den kritik står jeg ved. Khader og Samuelsen er ikke liberale. Tjek selv deres svar i 180graders kandidatbase.

Khader har jeg en vis sympati for, grundet hans principfaste forsvar for ytringsfriheden under og efter Muhammedkrisen. På alle andre områder har manden dog kun budt på sort snak.

Anders Samuelsen har jeg det svært med. Hans tilgang til skattediskussionen forekommer mig at være udpræget managementsocialistisk. Ny Alliances skatteoplæg indeholdt ikke en reel (og moralsk begrundet) skattelettelse, men blot en omlægning, som havde til formål at plyndre den arbejdende befolkning på en mere effektiv måde, for at bevare finansieringsgrundlaget for alle nasseordningerne. Det kan ikke nægtes at en sådan omlægning af skatten ville have en positiv effekt på velstanden i samfundet, og det kan ingen naturligvis have noget imod. Men særlig sympatisk er det altså ikke.

Khaders og Samuelsens pludselige omvendelse til ægte liberale kan jeg ikke se som andet end et desperat forsøg på at redde stumperne af deres politiske karriere. Ny Alliance er til grin efter fiaskoen ved valget og den efterfølgende ballade i partiet. Alle de principløse medløbere, som bakkede op om partiet i starten, er helt væk, nu da Ny Alliance ikke længere er trendy. De venstreorienterede radikale, som oprindelig følte sig tiltrukket af Ny Alliance, er skræmte over Anders Samuelsens “ultraliberalisme” (= de få økonomiske reformer, som Ny Alliance trods alt foreslog). Og de nationalt sindede VKO-støtter vil ikke røre Ny Alliance med en ildtang på grund af den tåbelige dæmonisering af Dansk Folkeparti, som Ny Alliance også stod for.

Det er nok et long-shot, men Khaders og Samuelsens eneste håb for at bevare deres klækkelige folketingsgage efter næste valg er nu at satse på de politisk hjemløse liberale, som fra starten har vist Ny Alliance en vis interesse. De kan ikke konkurrere med de øvrige udbydere af velfærdssocialisme. De har derfor hentet den liberale ideologi ned fra hylden og støvet den af, og forsøger nu at sælge den. Det er ærlig talt ikke særlig kønt at overvære.

Men nu er alle politikere jo principløse ludere – og man kan argumentere for at Khaders og Samuelsens personlige troværdighed er ligegyldig, hvis blot man kan regne med at de vil fastholde en liberal linie. Jeg foragter Anders Fogh for at føre socialdemokratisk politik, og jeg er fuldstændig ligeglad med om han inderst inde stadig er liberal. Efter samme princip kan jeg jo glæde mig over at Khader og Samuelsen tilsyneladende vil lave en “omvendt Anders Fogh” og føre liberal politik, selv om de inderst inde er socialdemokrater.

Jeg håber at de gode folk fra Liberalisterne vil melde sig under fanerne hos Liberal Alliance og – sammen med Lars Seier Christensen – være med til at holde partiet på det liberale spor. Hvis Liberal Alliance i de kommende år fastholder en konsekvent liberal profil uden alt for mange smuttere, vil jeg overveje at forlade sofaen og stemme på dem ved næste valg - mens jeg holder mig for næsen.