Forbud rammer politiker

Søren Pind er blevet sur, fordi EU’s kommende forbud mod glødelamper giver ham problemer på grund af hans nedsatte syn. Han er blevet så sur, at han er kommet til at ytre noget liberalistisk.

Kære Søren Pind

Jeg synes, at dine udtalelser om glødelamper og elsparepærer er temmelig ekstreme. En ultraliberalist vil nok sige, at en af fordelene ved det frie marked er, at det tager hensyn til, at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov og præferencer. Han vil endvidere sige, at de negative eksternaliteter ved vores handlinger skal internaliseres, således at forureneren betaler for den skade han udretter. Han ville hævde, at en sådan tilgang ville betyde, at langt de fleste helt frivilligt ville benytte energisparepærer, da dette er det mest rationelle. Men de få, som af den ene eller den anden grund foretrækker gammeldags glødelamper, ville samtidig have muligheden for at træffe et oplyst valg (ha ha), mod at betale merprisen herfor.

Men Søren, du ved jo, at den form for virkelighedsfjern ultraliberalisme hører til i forrige århundrede. En moderne skandi-liberal som dig ved jo, at staten nødvendigvis må detailregulere alle aspekter af vores liv. Reguleringens uheldige konsekvenser for folk, som af den ene eller den anden grund afviger fra normen, må løses med særordninger.

Selvfølgelig får du lov til at bruge en gammeldags glødelampe. Du er jo svag. Og staten elsker at hjælpe de svage. Du skal bare bede Connie Hedegaard pænt om lov. “Søde Connie”, skal du sige. “Jeg er svag, og jeg har brug for din hjælp. Må jeg ikke nok få lov til at have en stærk lampe, så jeg kan se på trods af min svaghed?” Så får du lov. Staten tager sig jo godt at folk, som har særlige behov – er det ikke sådan et samfund, du kæmper for som medlem af Venstre – Danmarks Skandi-Liberale Parti?. Det kræver blot, at du offentligt udstiller dine særlige behov, for ellers kan staten jo ikke vide, at den skal hjælpe dig.

Dette handler ikke kun om lamper og nedsat syn – det gælder alle livets forhold. Det kan ikke nytte noget at være blufærdig. Fysiske og psykiske skavanker, neuroser, fobier, særheder – alt skal frem i lyset og gøres til et offentligt anliggende, så Connie Hedegaard kan vurdere, om der er en rimelig begrundelse for at give tilladelse til at afvige fra ensretningen.

I dit tilfælde tror jeg ikke der er nogen tvivl. Selvfølgelig får du lov til at have en glødelampe. Og ikke alene får du lov. Du vil også få offentligt tilskud til den. Til gengæld vil du nok skulle hente den på apoteket, hvor den kun må udleveres på recept. På ægte skandi-liberal vis.

Tillykke til Helle Trap Friis

Norske virksomheder er ifølge Politiken begyndt at rekruttere danske kvinder til deres bestyrelser, for at opfylde kravet om 40% kvindelige bestyrelsesmedlemmer. En af dem er Helle Trap Friis.

“Helle Trap Friis har det også ganske glimrende med at være kvoteret ind i jobbet og vil i den grad anbefale bestyrelsesarbejde til andre kønsfæller.”

»At være bestyrelsesmedlem er et enormt spændende strategisk arbejde, hvor man får lov at være visionær og slippe for hverdagens fnidderfnadder. Det er sjovt. Jeg sammenligner det med at rygcrawle, man ligger der og svæver på ryggen«, siger hun.“

Tillykke, Helle Trap Friis, med at statens konfiskation af andre menneskers private ejendom har givet dig lejlighed til at realisere dig selv helt gratis.

Men hvad var nu lige argumentet for at kønskvotering er en god ide? Nåh ja – du synes at bestyrelsesarbejde er sjovt.

 

Venstreorienterede klovn

Øv, Iben Hjejle har næsten ødelagt min fornøjelse ved tv-serien Klovn.

Jeg kom af vanvare til at se noget af award showet “Boogie Prisen” på DR1 her til aften, selv om jeg vist ikke længere tilhører målgruppen for ungdomsprogrammer. Klovn vandt en pris, og Iben Hjejle sagde i sin takketale (citeret frit efter hukommelsen): “Husk at købe økologisk, og husk at stemme langt til venstre for midten, når i får stemmeret”.

Så bliver det vist ikke meget mere plat. Hold kæft hvor er jeg træt af den slags socialistiske tågehorn, som ustandselig popper frem i medierne med en eller anden tåbelig one-liner, og derefter forsvinder igen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken tankevirksomhed – om nogen – der ligger bag disse kendte menneskers venstreorienterede holdninger. Mon Iben Hjejle er klar over, at SF og Enhedslisten stadig har folketingsmedlemmer, som har støttet de kommunistiske diktaturer i Østeuropa og Sovjetunionen, og som mig bekendt ikke efterfølgende har taget afstand herfra (SF har desuden et folketingsmedlem, som har udtrykt støtte til terror, men det er en anden historie).

Hvad er det, der er så tiltalende ved det system, som SF og Enhedslisten vil indføre i Danmark? Er det den materielle fattigdom, den massive forurening fra forældede og dårligt vedligeholdte kraftværker og fabrikker, den dårlige sundhedstilstand, statens indblanding i private forhold, stikkeriet, undertrykkelsen af den frie tanke eller forfølgelse og massemord på systemkritikere? Eller er det efter devisen: “Communism has only killed 100 million people. Let’s give it another chance.”

 

Bendt Bendtsen vil (næsten) nationalisere børsnoterede virksomheder

Ifølge 180grader vil Bendt Bendtsen nu også have flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Bendt Bendtsen mener, at det for eksempel kan ske gennem et kodeks for god selskabsledelse, som pålægger virksomhederne at forklare sig for offentligheden og aktionærerne, hvis de ikke efterlever politikernes anbefalinger. Han vil dog ikke indføre kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Altså en underlig mellemløsning, som ikke vil ændre noget som helst, udover yderligere at besværliggøre livet for de produktive mennesker, som forsørger Bendt Bendtsen og de 178 andre parasitter på Christiansborg, samt yderligere en million arbejdssky bumser.

Bendt Bendtsen aner ikke hvilket ben han skal stå på i denne sag. På den ene side har han som gammel konservativ en tåget erindring om at direkte statslig indblanding i private virksomheders ansættelsesforhold er noget skidt – uden at han helt kan huske eller forstå hvorfor. På den anden side vil han gerne fremstå som en moderne og handlekraftig politiker, når medierne konfronterer ham med det galoperende vanvid, som bringes til torvs af Socialdemokraterne, Politiken, Niels Krause-Kjær m.fl.

Bendt Bendtsen har ikke tilnærmelsesvis integritet og mod til at sige det der skal siges: “Jeg er som politiker fuldstændig ligeglad med, hvordan private virksomheder sammensætter deres bestyrelser“. Han er en uduelig nikkedukke. En parodi på en borgerlig partileder.

 ”Hos Socialdemokraterne betragter Mette Frederiksen, der er folketingsgruppens næstformand, vicestatsministerens initiativ som en indledende øvelse frem mod det endelige mål, nemlig en egentlig kvoteordning“

Det tror jeg desværre Mette Frederiksen har ret i.

 

Helle Thorning-Schmidt vil nationalisere børsnoterede virksomheder

Business.dk: “Om fire år skal danske børsnoterede virksomheder have 40 procent kvinder i deres bestyrelser – ellers bliver selskabet tvangsopløst. Sådan lyder den kontante melding fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som efter års modvilje nu er klar til at indføre kvotelovgivning.”

Den private ejendomsret har trange kår i Danmark i disse år. Rygeloven, som uden det helt store spektakel blev vedtaget sidste år af såkaldt borgerlige politikere, flyttede en grænse for, i hvor høj grad staten kan tromle hen over individets frihed og ejendomsret med henvisning til “almenvellet”. Det har givet de totalitære politikere blod på tanden, og i de kommende år vil vi se en lang række politiske indgreb som yderligere undergraver den private ejendomsret. Dette er blot første skridt.

»Det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne. Vi har set i Norge, at det lille skub, som blev givet via lovgivning virkede. Derfor skal vi i gang i Danmark,« siger hun til Information. 

Lovgivningen i Norge virker – Det er et argument, man ofte hører, men hvordan skal det egentlig forstås – er de norske virksomheder blevet mere profitable; er nordmændene blevet et lykkeligere folkefærd? Næ – der menes blot at de norske virksomheder overholder lovgivningen og nu har 40% kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Logikken er altså som følger:

1. Man trækker nogle mere eller mindre tåbelige regler ned over hovedet på virksomhederne.

2. Man truer med barske konsekvenser, hvis virksomhederne ikke overholder de nye regler.

3. Man konstaterer at virksomhederne overholder reglerne (med en pistol for panden), og konkluderer at loven dermed har været en succes, fordi den virker.

Ved anvendelse af ovennævnte logik kan alle vanvittige og urimelige love betegnes som en succes, hvis blot straffen for overtrædelse er hård nok til at folk overholder dem. Hvad med diverse kvindeundertrykkende regler i en række muslimske lande? Sikke en succes de er – de virker jo!

Er Helle Thorning-Schmidt virkelig så dum, at hun betragter ovenstående som et gyldigt argument for kvotelovgivning. Eller udnytter hun blot at hendes målgruppe er mere modtagelig for følelsesladet vrøvl end for rationel argumentation? 

Hvad siger ligestillingsministeren, den liberale Karen Jespersen: 

“Det er jeg også selv (utålmodig, red.). Jeg mener bare, at det er en langt mere farbar vej at arbejde sammen med virksomhederne om at sætte konkrete mål.”

Okay, hun afviser da i det mindste at virksomhederne skal tvinges via lovgivning (på nuværende tidspunkt). Men hun stiller overhovedet ikke spørgsmålstegn ved den underliggende præmis: At sammensætningen af private virksomheders bestyrelser er et offentligt anliggende, som politikere skal blande sig i. Jeg er overbevist om, at også V og K i nær fremtid vil erklære sig som tilhængere af kvotelovgivning, når de bliver klar over at virksomhederne ikke ad frivillig vej vil overlade styringen til politikerne.

Er dette indlægs overskrift lige polemisk nok? Nej, det synes jeg egentlig ikke. Retten til selv at vælge de mennesker, som skal styre ens virksomhed, er altså en ret væsentlig del af ejerskabet. Når denne ret fratages virksomhedens ejere og overgives til politikere, så er der tale om en de facto nationalisering af virksomheden. 

Man må nok konstatere at fremtiden i Danmark byder på socialisme – vaskeægte gammeldags socialisme med nationalisering af produktionsmidlerne. Ikke formelt naturligvis, men i realiteten. Og tilsyneladende med bred accept i en befolkning, som efter 50 år med forsøgerstaten, og deraf følgende fordummelse og moralsk forfald, ikke forstår implikationerne af en sådan afskaffelse af den private ejendomsret. Det er skræmmende.