Arkiv over kategorien 'underholdning'

Fall Fundamentalist Fashion Show

Skum - DR’s community for unge over 15 år - vil ifølge 180Grader kåre “Miss Tørklæde 2008″. Det minder mig om Fall Fundamentalist Fashion Show med den amerikanske komiker Bill Maher.

“Garanteed to get your man so hot, he’ll wanna crack you on the ankle with a long stick” :-)

Bill Maher har ofte beskrevet sig selv som en libertarian. Det er han nu ikke. Han er en bleeding-heart liberal som de siger derovre. Men hans talk show “Real Time” er ikke desto mindre noget af det bedste amerikanske politiske satire, jeg har set (bortset fra South Park, selvfølgelig). De fleste politiske holdninger er repræsenteret blandt gæsterne (Manden i den lyseblå skjorte i baggrunden i ovenstående klip er den libertarianske politiske kommentator Andrew Sullivan), og Bill Maher har under de republikanske primærvalg mange gange omtalt Ron Paul positivt, og også haft ham på besøg i showet.

De fleste Real Time episoder er tilgængelige på Youtube.

 

Venstreorienterede klovn

Øv, Iben Hjejle har næsten ødelagt min fornøjelse ved tv-serien Klovn.

Jeg kom af vanvare til at se noget af award showet “Boogie Prisen” på DR1 her til aften, selv om jeg vist ikke længere tilhører målgruppen for ungdomsprogrammer. Klovn vandt en pris, og Iben Hjejle sagde i sin takketale (citeret frit efter hukommelsen): “Husk at købe økologisk, og husk at stemme langt til venstre for midten, når i får stemmeret”.

Så bliver det vist ikke meget mere plat. Hold kæft hvor er jeg træt af den slags socialistiske tågehorn, som ustandselig popper frem i medierne med en eller anden tåbelig one-liner, og derefter forsvinder igen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken tankevirksomhed - om nogen - der ligger bag disse kendte menneskers venstreorienterede holdninger. Mon Iben Hjejle er klar over, at SF og Enhedslisten stadig har folketingsmedlemmer, som har støttet de kommunistiske diktaturer i Østeuropa og Sovjetunionen, og som mig bekendt ikke efterfølgende har taget afstand herfra (SF har desuden et folketingsmedlem, som har udtrykt støtte til terror, men det er en anden historie).

Hvad er det, der er så tiltalende ved det system, som SF og Enhedslisten vil indføre i Danmark? Er det den materielle fattigdom, den massive forurening fra forældede og dårligt vedligeholdte kraftværker og fabrikker, den dårlige sundhedstilstand, statens indblanding i private forhold, stikkeriet, undertrykkelsen af den frie tanke eller forfølgelse og massemord på systemkritikere? Eller er det efter devisen: “Communism has only killed 100 million people. Let’s give it another chance.”

 

South Park på nettet

Så er alle sæsoner af South Park tilgængelige på www.southparkstudios.com. De nyeste episoder bliver tilgængelige 1 måned efter, at de er vist første gang på Comedy Central i USA.

Det er helt gratis - der er blot indlagt små reklamepauser.

Længe leve kapitalismen.