Forslag: 5 pejlemærker for Liberal Alliance

Siden Liberal Alliances transformation til et liberalt parti er vi nok mange, som interesseret har fulgt partiets udmeldinger. Det er egentlig gået bedre end forventet. Mig bekendt har partiet indtil nu undgået at foreslå noget direkte socialistisk, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.

Jeg synes dog at det går lidt langsomt med at forholde sig til de emner, som for alvor rykker noget. Jeg har derfor tilladt mig at forfatte 5 liberale pejlemærker for Liberal Alliance, eller hvem der iøvrigt måtte være interesseret. De kommer her i prioriteret rækkefølge med nr. 1, som det vigtigste:

Nr. 5. Ophævelse af rygeforbuddet
Det er måske en lille ting, men rygeforbuddet er et symptom på en ubehagelig udvikling imod en total udhuling af den private ejendomsret. Nogle tilhængere af rygeforbuddet har forsøgt at argumentere for forbuddet med liberale argumenter: At individets frihed kun går dertil, hvor andres frihed krænkes. At ikke-rygerens ret til at være fri for røg, overtrumfer rygerens ret til at ryge. Dette er fuldstændig korrekt. Selvfølgelig skal der være rygeforbud på offentligt område. Men den slags argumenter holder altså ikke, når der tales om privat ejendom. Pøbelvældet er ved at udvide sin jurisdiktion til i højere grad at omfatte private forhold. Det næste skridt bliver et krav om 40% kvindelige bestyrelsesmedlemmer i privatejede aktieselskaber.

Nr. 4. Legalisering af narkotika
Narkotika skal legaliseres fordi alle mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop, herunder hvad de vil spise, ryge, sniffe eller sprøjte ind i armen. Men også fordi politiets indsats mod narkohandel koster en masse ressourcer, som kan bruges til at fange rigtige kriminelle. Og fordi det ødelægger narkomanernes liv og tvinger dem til at prostituere sig eller begå indbrud (som politiet så ikke har tid til at tage sig af) for at skaffe penge til at købe de illegale stoffer. Og fordi det kan spare mange familier for den ubehagelige oplevelse at komme hjem og finde deres hjem gennemrodet og deres værdier stjålet. Og fordi forsikringsselskaberne, og dermed samfundet, vil spare millioner af kroner.

Nr. 3. Afskaffelse af blasfemi- og racismeparagrafferne
Der er stærke kræfter, der forsøger at undergrave ytringsfriheden, først og fremmest af hensyn til følsomme muslimer. Det er vigtigt at danske politikere holder fast ved, at ytringsfriheden er absolut og til enhver tid overtrumfer religiøse følelser. På dette punkt har den på alle andre områder håbløse regering faktisk været rimeligt faste i spyttet. Men ikke desto mindre har vi stadig Straffelovens §140 og §266B, som hjemler fængselsstraf for at forhåne minoriteter og religioner. Endnu har blasfemi- og racismeparagrafferne ikke givet de store problemer i Danmark, men erfaringer fra især Canada viser, at sådanne love meget hurtigt kan få groteske konsekvenser. Læs mere her. Eller se dette (lange) interview med den canadiske ytringsfrihedsforkæmper Ezra Levant. Del 1. Del 2. Del 3. Del 4. Del 5. Del 6.

Nr. 2. Indførelse af en ansvarlig pengepolitik
Nationalbanken har i årevis fastholdt en kunstigt lav rente, som har skabt den krise, vi nu befinder os midt i. Kronen skal helt og aldeles løsrives fra Euroen og en ansvarlig pengepolitik indføres. Nogen vil have privatiseret pengeudstedelsen. Nogen vil genindføre guldstandarden. Nogen vil forpligte nationalbanken til at lade pengemængden vokse med en fast (lav) årlig procentsats. Jeg ved ikke, hvad den rigtige løsning er, men noget skal gøres for at stoppe nationalbankøkonomernes ustyrlige trang til at lade seddelpressen rotere og oversvømme de finansielle markeder med matadorpenge.

Nr. 1. Opgør med forsøgerstaten
Der er i Danmark mere end en million mennesker i den arbejdsduelige alder, som ikke laver dagens gerning. Det er det absolut største og mest ødelæggende problem, og opgøret med dette uhyrlige nasseri må have den absolut højeste prioritet. Det må det af to grunde.

For det første, fordi den offentlige forsørgelse af alle disse parasitter er den primære grund til, at produktive danskere bliver frarøvet 75 % af den værdi de skaber. Jeg gider ikke høre politikeres løfter om skattelettelser, hvis de samme politikere ikke samtidig vil skære drastisk i overførselsindkomsterne. Hvis de arbejdende danskere fortsat skal forsørge en million arbejdssky bumser, så kan der kun blive tale om skatteomlægninger, og ikke reelle skattelettelser, uanset hvor mange Anders Samuelsen-typer der taster løs på lommeregnerne.

Den anden grund til at opgøret med forsøgerstaten står øverst på listen, er at moralen bliver ødelagt i takt med at staten overtager individets personlige ansvar for eget liv. Det man støtter får man mere af, og staten støtter dovenskab, egocentreret navlepilleri, alkoholisme, vold, hærværk, tyveri – kort sagt Tankeløs Hedonisme.

Det første, der skal afskaffes, er den helt ubeskriveligt groteske og urimelige efterlønsordning, hvilket Liberal Alliance også har foreslået. Det er en god begyndelse. Herefter kunne man passende afskaffe SU og alle former for dagpenge, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og orlovsordninger, indføre en årlig revurdering af alle førtidspensionister, og afskaffe kontanthjælp, som kan erstattes af herberger, suppekøkkener, tøjkuponer o.lign.

P.S: Indvandringspolitik er ikke nævnt, for det giver sig selv, når overførselsindkomster fjernes. Selvforsørgende indvandrere er velkomne – de andre kan blive i hula-bula-land.

Ovenstående er til fri afbenyttelse for alle borgerlig/liberale partier. Så, Anders og Naser, skynd jer før Venstre eller Konservative kommer jer i forkøbet. Hvem kommer først…..?

Ezra Levant

Findes der en Ezra Levant fanklub? Så er jeg ved at være klar til at melde mig ind.

Det er en fornøjelse at se, hvordan han sætter denne totalitære tosse på plads. Sagen omhandler en sag, hvor de canadiske myndigheder har tvangsfjernet to børn, fordi forældrene angiveligt er nazister/white supremacists og har ladet deres datter gå i skole med en hagekorstatovering.

 

_
P.S. Hvis du ikke allerede har set dem, så se også videoerne med Ezra Levants forsvar ved The Alberta Human Rights Commission i forbindelse med publicering af muhammedtegningerne i hans Western Standard Magazine. De kan ses på Ezra Levants egen blog. Jeg fandt dem via Econstudentlog, som flere gange har omtalt Ezra Levants kamp mod de fascistiske kræfter, som hærger Canada.

Skal borgerlige bekæmpe islamisering eller velfærdsstat

Martin Ågerup fra Cepos havde i sidste weekend i 180Grader en fremragende klumme med den provokerende titel ”Rend mig i ytringsfriheden”. Han synes det er underligt, at borgerlige meningsdannere og politikere snakker så meget om ytringsfrihed, når basale frihedsrettigheder som ejendomsret og aftalefrihed er under langt større pres fra lovgiverne. Jeg er fuldstændig enig.

Klummen har vakt en del debat, og i dag har Katrine Winkel Holm ligeledes en klumme i 180Grader som svar på Martin Ågerups, ”Cepos-direktørens foragt for ytringsfriheden”.

Den megen snak om ytringsfrihed udspringer naturligvis af muhammedkrisen og de efterfølgende optøjer og dødstrusler mod Jyllands-Posten og tegnerne. Ingen fornuftige borgerlige vil bagatellisere disse begivenheder – og det synes jeg heller ikke at Martin Ågerup gør. Selvfølgelig udgør truslerne et pres på ytringsfriheden, og selvfølgelig skal dette bekæmpes.

Pointen er, at der ikke er et politisk pres på ytringsfriheden, ligesom der i høj grad er på ejendomsret og aftalefrihed. Hele folketinget har bakket op om Jyllands-Postens ret til at trykke muhammedtegningerne. Ingen har argumenteret for at Jyllands-Posten og tegnerne skulle straffes – ikke engang utålelige islamleflere som Thøger Seidenfaden og Uffe Elleman-Jensen, selv om de har været ved at slå knuder på sig selv for at formulere det uden at støde muslimernes følelser.

At tegnerne alligevel er truede på deres liv, er et symptom på et meget mere alvorligt problem: At 40 år med forsørgerstatens røveri af produktive menneskers ejendom og rundhåndede støtte til en asocial og destruktiv livsstil efterhånden har skabt et så stort antal voldelige sociopater, at retsstaten mere eller mindre er brudt sammen under presset.

Voldelige forbrydere har taget magten, og politiet og retssystemet kan ikke løse problemet. Det har sådan set ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Muhammedtegnerne er truede på livet, fordi de har brugt deres ytringsfrihed – Andre er truede på livet fordi de på uheldig vis er kommet i vejen for en kriminel bande, har nægtet at betale en ”dummebøde” eller lignende. Og det hele peger tilbage på forsøgerstaten. Opgøret med de voldelige kriminelle – islamister eller ej – kræver et opgør med forsørgerstaten og en genindførelse af ejendomsret og aftalefrihed. Derfor er disse friheder vigtigere at forsvare.

Som kommentatoren på 180Graders debat Jan Daniel Andersen skriver: “….I min verden kaldes det “Root cause analysis” og går ud på at løse problemet fremfor symptomerne. Velfærdsstaten udvikler sig i retning af totalitarisme, og hvis vi ikke stopper/begrænser den, kan vi ligeså godt acceptere sharia. Der er ingen pointe i at vælge imellem to onder….“.

Jeg er enig. Jeg er lige så bange for Mette Frederiksen og Villy Søvndal, som jeg er for Abdul Wahid Pedersen og Asmaa Abdol-Hamid.

 

Vi kan ikke lide dit udseende – så du må ikke arbejde

Ifølge Politiken vil Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen nu fratage meget tynde mennesker deres grundlæggende frihedsrettigheder. De skal ikke længere skal have lov til frit at vælge deres erhverv, idet man vil forbyde dem at arbejde som modeller.

Venstres Birgitte Josefsen kan heller ikke lide tynde mennesker, men vil dog ikke lovgive på nuværende tidspunkt. Modebranchen skal i stedet have mulighed for at leve op til et etisk charter – Hvis de ikke makker ret, vil Venstre overveje lovgivning.

Denne fremgangsmåde lyder bekendt. Det var samme svar Bendt Bendtsen gav i forbindelse med overvejelserne om kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Forskellen på regeringen og venstrefløjen kan koges ned til følgende:

- Venstrefløjen vil med vold og magt gennemtvinge deres vanvittige kollektivistiske ideer uden nogensomhelst respekt for privat ejendomsret og personlig frihed.

- Regeringen vil helst forsøge at indgå en “frivillig” aftale, inden de med vold og magt gennemtvinger deres vanvittige kollektivistiske ideer uden nogensomhelst respekt for privat ejendomsret og personlig frihed.

Jeg brækker mig! (og det er ikke fordi jeg har fået anoreksi af at blive konfronteret med tynde mennesker)

 

Henriette Kjær har ret

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle tage parti for en politiker, mod nogle erhvervsfolk. Men here goes:

Koncernbestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen angriber i Børsen i går De Konservatives politiske ordfører Henriette Kjær. Grunden hertil er, at Henriette Kjær i sidste uge forsvarede ytringsfriheden i et indlæg i Børsen, som svar på et indlæg af direktør for højttalerfabrikken Dan-Sound ApS, Hartvig Jeppesen.

Hartvig Jeppesen beklager sig over, at den seneste Muhammed-krise kostede hans fabrik en ordre til Saudi Arabien. Henriette Kjær svarer at det naturligvis er beklageligt at danske virksomheder taber ordrer, men det er også beklageligt, når danske erhvervsfolk ikke står på ytringsfrihedens side.

Det får Niels Due Jensen til bl.a. at skrive følgende i Børsen:

“Danske erhvervsrepræsentanter, som er vant til at færdes i et internationalt kundemiljø, er optaget af at vise respekt for andre mennesker, som er født ind i andre kulturer og traditioner, og vi øver os på at undlade at træde på andre folkeslags religiøse og kulturelle fundamenter. Hvis vi ikke kan det, bliver vi sendt tilbage til Danmark med tomme ordrebøger.

Derfor, Henriette Kjær, er vi i erhvervslivet, specielt i eksporterhvervene, nødt til at omgås ytringsfrihed med respekt for andre mennesker og også praktisere en vis selvcensur for ikke unødigt at såre og forhåne.“

Ja det er fint og fornuftigt at pålægge sig selvcensur i forbindelse med drift af en forretning. Men I kan da ikke tillade jer at kræve, at andre danskere skal pålægge sig selv den samme selvcensur.

Harvig Jeppesen og Niels Due Jensen; I er sgu et par tudefjæs. I må da selv bære risikoen for jeres samhandel med udlandet. Det er ikke Jyllands-Postens eller regeringens skyld at jeres kunder er nogle utilregnelige tosser.

(Indlæggene i Børsen kræver abonnement. Sagen er også omtalt i Jyllands-Posten.)